FORSIDE KULTURHUSE KURSER FACILITETER SKOLE KLUBBER INTERNATIONALT INFORMATION KONTAKT
Action Friluft
Tilmelding Action Friluft
Knallertkøreskole
Dans & Show
Flersprogede
Medier
Håndværk og Mode
Kultur
Studerende
Musik
Elektronisk Musik
Teknologi & Matematik
Piger
Street & Krop
Sprog
Undervisningssteder
Praktisk Information
Tilmelding
Kursusoversigt
Ledige kurser

Action Friluft

Har du krudt i r…. og trænger til fysisk udfordring, til at lege og til at prøve dig selv af, så er der mulighed for forskellige former for udfoldelse på et af vores mange action hold. Du kan lære at klatre, sejle i kajak, og  overnatte i naturen, alt sammen med en flok voksne, der glæder sig til at dele disse oplevelser sammen med dig og dine venner. Så er du frisk og til action, så tilmeld dig med det samme.

 

 

ADVENTURE TEAM

Er du frisk på udfordringer, og vil du være en del af et stærkt hold, hvor der grines, hygges og læres er dette hold for dig. Hver tirsdag aften er vi afsted i kajakker, kanoer, MTB's. Vi løber o-løb, vinterbader, laver team building, klatrer, kører motocross og dyrker overlevelse/oplevelser i det fri. I vintersæsonen er vi rundt og prøve forskellige sportsgrene/udfoldelsesmuligheder. Første weekend/overnatning er 10.-11. september. Instruktør Troels Kristensen, troelsmedt@gmail.com, Ungdomsgården, start tirsdag d. 30.8 kl. 17.30, kursus 008

 

 

BENZIN I BLODET
Skru på din maskine og kør motocross. Du lærer, hvordan man reparerer og vedligeholder en motor. Lærer Kenneth Kragelund, kenneth@sedennet.dk, Ungdomsgården, tirsdag kl. 18.00-21.00, kursus 070

   

 

DYKNING
Drømmer du om at kunne svømme frit under vandet, så få kendskab til hvad det kræver at blive dykker. Du kan få en introduktion i dykning gennem længerevarende oplæring. Introduktion består i en aften i Neptuns lokaler, hvor du stifter bekendtskab med klubben og teorien omkring dykning, samt en dag, hvor du prøver at dykke i Højmehallen. Tovholder er Neptuns uddannelsesleder Ole Brinck, ole.brinck@mail.dk. Tid og sted meddeles senere, kursus 071

   

FLYVETUR
Flyv i et-motors fly, se dit hus fra oven, oplev kontroltårn, hangar og hør hvordan man får flycertifikat. Et 1 dags (enten lørdag eller søndag) arrangement i april/maj 2012, dato udmeldes i september. Lærer Palle Lindvig. Odense Lufthavn, kursus 001

 

  

JAGTTEGN
For at få jagttegn skal du være fyldt 15 år. Det er Tarup Ungdomsskole, der står for undervisningen. Der er deltagerbetaling. Kontakt: www.tarupungdomsskole.dk, tlf. 63755755 eller tu.buf@odense.dk

 

OUTDOOR ADVENTURE REJSE TIL SCHWEIZ

Er du til vandring i alpint terræn højt over trægrænsen med udsigt til kæmpe gletchere og bjerget Matterhorn 4478 moh., så er denne tur skræddersyet til dig. Er du heller ikke nervøs for at overnatte i telt, samt at lave mad med et trangia-køkken, bør du virkelig overveje denne tur til byen Zermatt. Endelig er der mulighed for enkel og sikker klatring lige ved Zermatt, hvis vejret driller. Turen ligger i første uge af skolernes sommerferie 2012 og er med tog fra Odense banegård. Prisen er ca. 4000 kr. Infomøde torsdag d. 13.10 kl. 19.00 i Ungdomshuset. Underviser Martin Antvorskov, martinantvorskov@hotmail.com, kursus 002

  

SPRING FALDSKÆRM

Har du lyst til at prøve at springe faldskærm, så meld dig her. Du vil få 5 timers undervisning, der ruster dig til at springe faldskærm alene. Alt er sikkerhedsgodkendt ifht. Dansk Faldskærms Union. Pris ca. 1900 kr. Det dækker 5 spring, undervisning og pakninger. Efter dette koster et spring 200 kr. Du skal være minimum 16 år. Holdleder Philip Østerberg, philip_oesterberg@live.dk, Informationsmøde mandag den 26.9 kl. 19.00 i Ungdomshuset, kursus 003

  

WHITE WATER RAFTING
En vild, våd og voldsom raftingtur til Sverige. Styr en topersoners gummibåd gennem fossende vandfald og oplev den rå natur på tæt hold. Om aftenen er der bålhygge. Pris 500,-
Lærer Palle Lindvig, den 15.-18.oktober, kursus 007

 

KNALLERTKØRESKOLE
Kørekort til knallert kan kun fås gennem knallertskoleundervisningen i ungdomsskolen. Vi arrangerer undervisningen således, at de ældste kommer til først, så alle så vidt muligt kan få deres kørekort til deres 16 års fødselsdag. Man kan først tilmelde sig, når man er fyldt 15 år. Undervisningen foregår enten med udgangspunkt på Blangstedgård eller i Schacksgade. Tilmeld dig det sted, du helst vil være. Du får besked, når der er elever nok til et hold

Blangstedgård, kursus 025

Schacksgade, kursus 020

 

 

  

Redigeret af Camilla Segnitz Haus
Webmaster: Ulla Sannemand Christiansen
Sidst opdateret: 13-01-2012
Denne sides adresse: www.korsloekke.dk/main/kurser/actionfriluft/index.php

Ung Info hjemmeside

Site map |Udskrift |Login |
SmartSite Publisher