10. klasse Køkken og restaurant - Mad til Mennesker
Mad til Mennesker på Kold College og Korsløkke Ungdomsskole
Kunne du tænke dig at fremstille lækre madretter, dække flotte borde og smøre indbydende smørrebrød, samtidig med at du tager en 10. kl.? Så er muligheden her.
Kold College og Korsløkke Ungdomsskole tilbyder et forløb, hvor du tager 10. klasse, samtidig med at du kan tage grundforløbet til kok, tjener, cater, smørrebrødsjomfru og til dels ernæringsassistent. Ved du allerede nu, at det er den vej, du vil, eller kunne du tænke dig at prøve det af, har du nu muligheden for at kombinere din 10. kl. med grundforløbet Mad til Mennesker.
Fag
Du får de obligatoriske 10. kl. fag: Dansk, matematik og engelsk samt de fag, der hører til grundforløbet Mad til Mennesker fx: Køkkenpraktik, køkkenteori, tjenerpraktik, hygiejne, sundhed, naturfag og IT.
Oplevelser og hverdagen
Klassen vil besøge en restaurant, hvor du kan se kokken og tjeneren i deres rette miljø. I vil også besøge nogle fødevareproducenter, så I får et indblik i, hvor råvarerne kommer fra. Der vil være gæsteundervisere samt mulighed for at deltage i særlige arrangementer.
Hverdagen
-
Du vil være med til at åbne en restaurant for inviterede gæster, hvor du fremstiller maden eller serverer for gæsterne.
-
Du vil være en del af et spændende studiemiljø på Kold, hvor du møder elever fra de forskellige afdelinger.
-
I køkkenet fremstiller I klassiske retter som Kylling Saute Marengo og Brunkål samt snuser lidt til det nordiske køkken.
-
Pauserne kan I bruge aktivt med X-box, basket, bordtennis, frisbee golf, bordfodbold og Tarzan bane, eller I kan slappe af i kantinen eller ved computerne.
Lærerne
Et team af lærere fra Korsløkke Ungdomsskole og Kold College vil give dig de bedste rammer for at modtage undervisning i alle fagene.
Informationsmøde
Den 19. januar kl. 19.00 på Kold College, Landbrugsvej 55, er der mulighed for at få mere at vide om forløbet. Tag gerne forældre eller anden rådgiver med.
Du kan også komme til åbent hus den 4. februar kl. 10.00.-14.00, ligeledes på Kold College.
Kold College
Landbrugsvej 55
5260 Odense
Tlf. 6313 2043
www.koldcollege.dk
Kontaktperson Kold College: Mette Holldensted. Tlf. 6313 2043
Kontakperson Korsløkke Ungdomsskole: Per Christensen. Tlf. 6375 6806
Bus fra banegården: 12 og 21s - Se www.fynbus.dk
|