Erhverslivets 10. skoleår
Super omtale af evalueringsrapporten i Radio Fyn den 13.3
Erhvervslivets 10. skoleår
Prøv dig selv af i virkeligheden på en arbejdsplads, fyld hullerne ud i dine skolefag, det kan blive din start på en faglig uddannelse.
Vi tilbyder et praktisk og teoretisk skoleår for de elever, som har lyst til et anderledes år, hvor skolefagene - i 2 dage - træder lidt i baggrunden til fordel for at opleve virksomhedskulturen i praksis – i 3 dage.
I den praktiske del af Erhvervslivets 10. skoleår har vi været med til at åbne døre for vores elever inden for følgende uddannelser: anlægsgartner-, byggeri-, metal-, auto-, handel-, service-, hotel-, og restaurationsfag. Andre elever prøver nu kræfter med SOSU uddannelserne.
En del af vores elever har efter et skoleår fået tilbudt en uddannelsesaftale i praktikvirksomheden.
Erhvervslivets 10. skoleår har nu den glæde, at de første elever nu er færdige med deres faglige uddannelser.
Undervisningen foregår de 2 dage om ugen i vores egne lokaler, Jernbanegade 15. Fagene er hovedsagelig dansk, matematik og engelsk, med mulighed for at afslutte med Folkeskolens Afgangsprøve. Vi tager hensyn til de fag, som du har mest brug for at lære mere i. Vi forsøger også at tage hensyn til, hvad du får brug for i virksomheden og den senere uddannelse.
Du kan forsøge med forskellige ulønnede praktikforløb, men længere forløb vil ofte være lønnede efter overenskomstaftaler for de enkelte fagområder.
Vi er behjælpelige med at finde praktikpladser indenfor de forskellige fagområder, men bedst er det, hvis du selv finder den. Arbejdsgiverne kan godt lide den form for interesse for forløbet.
Skoleåret etableres i samarbejde med forskellige arbejdsgiver- og fagforeninger indenfor installationsområdet og byggebranchen, metalområdet, lager og handel, samt Erhvervsskolerne.
Undervisningssted: Jernbanegade 15, 5000 Odense C.
Yderligere oplysning ved Sven Erik Schmidt tlf: 2612 7837 mail:sesc@odense.dk
eller besøg: www.koersloekke.dk / uddannelse / Erhvervslivets 10. skoleår
Informationsmøde onsdag d. 25. januar 2012 kl. 19.00 i
Erhvervslivets 10. skoleår, Herluf Trollesvej 138, 5000 Odense. C.
Ungdomsskoleinspektør: Per Christensen
Afdelingsleder: Sven Erik Schmidt tlf. 2712 7837 sesc@odense.dk
UUO - Vejleder Sirin Can tlf. 2488 5667
UUO - Vejleder Kirsten Pedersen tlf. 2488 5654
|